Når journalisten bliver en del af historien
Nogle journalister elsker at være i rampelyset. Jeg har det faktisk bedst med at trække mig lidt ud i skyggerne.
Det får vi i øjeblikket ikke helt lov til på Folketidende.
Avisen har været i lidt af en infight med Lolland Kommune den seneste måneds tid. Det handler om brugen af anonyme kilder, og hvis du vil vide mere om den del af historien, kan du finde masser af artikler på Folketidende.dk og i andre medier.
I den periode er jeg blevet skiftet ind fra bænken og har overtaget byrådsmøderne. Det betyder naturligvis også, at de verbale tacklinger nu bliver sat ind mod mig.
Heldigvis går politikerne efter bolden, og bemærkningerne bliver som regel leveret med et glimt i øjet.
Samtidig har jeg opdaget, at jeg åbenbart dukker lidt oftere op på skærmen hos de borgere, der følger byrådsmøderne hjemme fra sofaen.
Til dem, der ser videoen herunder, kan jeg måske lige berolige: Nej, jeg er ikke faldet i søvn.
Jeg arbejder koncentreret med at skrive, så jeg rent faktisk kan læse mine egne kragetæer senere på aftenen.
Nogle journalister trives i rampelyset. Jeg foretrækker stadig skyggerne. Men når arbejdet kræver det, må man jo indimellem træde et skridt frem.
Heldigvis varer byrådsmøder kun nogle timer ad gangen.
Tilbage til alle refleksioner.